Krisetider

Menneskeheden står over for en række globale kriser, som truer både vores egen trivsel - måske endda eksistens - såvel som planetens komplekse systemer.

Ud fra forskellige vinkler snakker man om en række kriser: Klimaændringer, forurening, samfundssystemer i ubalance, trusler mod vores fysiske sundhed og en veritabel epidemi af psykiske problemer.

Disse kriser, har dét til fælles, at vi selv har skabt dem og at vi er nødt til at gå nye veje, hvis vi skal komme igennem dem.

Man kan ikke løse et problem ved at gøre noget mere af dét, der har skabt det.

Mennesket under pres

Mennesket og menneskeligheden er under angreb i vores moderne tidsalder, både som individ og socialt væsen.

Nogle kalder det en empatikrise, fordi noget af det vi ser, er hvordan vi taler mere og mere ufølsomt til hinanden. Man kunne kalde det en medmenneskelighedskrise.

Det er også blevet socialt acceptabelt at sparke nedad og hakke på udsatte grupper af medmennesker. Det værste er næsten, at de senere års social- og arbejdsmarkedspolitik har sat umenneskeligheden i system gennem en række såkaldte reformer, som primært har ramt dem, der i forvejen har det svært.

Det materialistiske menneskesyn

Efter min mening skal meget af årsagen findes i et stadig mere dominerende menneskesyn, hvor individet reduceres til økonomisk faktor, forbruger, ressource og biologisk mekanisme.

Lidt mere filosofisk kan man beskrive det som en mekanistisk, reduktionistisk materialisme.

Bevidsthed, sjæl, sind - ja, enhver indre oplevelseskvalitet betragtes som en illusion, uvirkelig eller simpelthen som identisk med hjernens elektrokemiske processer.

Konsekvensen af dette menneskesyn er en verden, der er komplet blottet for mening.

Miljøkriserne

Planeten Jorden er et fantastisk fintfølende og komplekst netværk af selvorganiserende organismer, systemer, energistrømme, og udvekslinger af stof.

Menneskeheden er i kraft af sin udbredelse og industrialiseringens teknologier nået til et punkt, hvor vores handlinger påvirker naturens systemer på globalt plan. Det er gået hen og blevet farligt.

Klimakrisen.

Dét, vi hører mest om for tiden, er de klimaændringer, der allerede er godt i gang.

Der er stort internationalt fokus på klimakrisen. Det er ikke uden grund, for en destabilisering af Jordens klima vil have voldsomme konsekvenser for os alle. 

Kemikaos.

Noget, der har været knapt så meget fokus på, er forureningen med syntetiske kemikalier. Det er et næsten usynligt fænomen - til gengæld er de mange tusinde syntetiske stoffer praktisk talt overalt i vores hverdag.

Systemkrisen

Vi lever i et samfund, hvor vækst og økonomisk velstand er blevet det altafgørende mål, ikke bare for samfundet som helhed, men også for det enkelte menneskes tilværelse.

Vi har nu været igennem 30 års bestræbelser på at sætte markedskræfterne fri og stimulere ureguleret vækst. Det er noget af det, der er karakteristisk for dét, man ofte kalder for neoliberalisme.

Nu kan vi imidlertid se, at denne udvikling har haft store omkostninger for både mennesker og miljø.

Men også samfundsøkonomisk viser det sig, at det er en kurs, som ikke holder vand. Den store finanskrise var blot ét af flere symptomer på, at strategien har fejlet. Den stigende ulighed viser sig også at have negative økonomiske såvel som menneskelige konsekvenser.

Alt i alt er der tale om en gennemgribende krise, som påvirker næsten alle aspekter af samfundet.

Følg mig på de sociale medier
  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon
  • Twitter Social Icon
Kontakt mig gerne for yderligere informationer

Email : lifeminding@gmail.com

​​​

© 2019 by Jørn Trabjerg

Aktuelt på Bloggen:

Hvorfor økologi?

October 12, 2017

1/1
Please reload